Planlæg altid renoveringen af badeværelset grundigt

Det er ikke helt billigt at ombygge eller renovere et badeværelse. På trods af at et badeværelse typisk kun er på få kvadratmeter, så er det en bekostelig affære. Der skal nemlig bruges materialer og anvendes fagfolk til at udføre arbejdet således, at badeværelset kan klare både vand og fugt. 

Overholder du ikke dette, kan du risikere skimmelsvamp eller lignende på dit badeværelse. Du bør derfor planlægge renoveringen af dit badeværelse grundigt således, at processen bliver overkommelig, og du ender med et flot resultat.

Dit budget er altafgørende for planlægningen

Når du skal i gang med en renovering af dit badeværelse, er dit budget afgørende for din planlægning. Du bør derfor som det første finde ud af, hvilket budget det hele skal holdes inden for. På denne måde sikrer du, at budgettet ikke løber løbsk undervejs i processen. Du skal medregne prisen på både materialer, badmøbler og håndværkere i dit budget, når du skal planlægge renoveringen.  

Få styr på dine behov

I planlægningsfasen skal du få styr på dine behov på badeværelset. Er der eksempelvis brug for to håndvaske? Skal der være en bruseniche, et badekar eller begge dele? Kort sagt bør du tænke over, hvordan du ønsker at bruge dit badeværelse, og hvilke krav du har i dagligdagen til dette rum. Derved får du det mest optimale badeværelse for dig og din familie. 

Søg inspiration til indretningen

Er du på helt bar bund i forhold til indretningen af dit badeværelse, bør du søge inspiration på nettet. Gå gerne efter et tidløst design, da du bliver gladest for det i længden.